Spring til indhold

Svenstrup, Nordals - ved skov og strand.

Liv i 2026 – Overvejelser om Shuttlebus

Ideen om at stille en shuttlebus til rådighed i forbindelse med arrangementet Svenstrup – en landsby med liv i 2026 (“Liv i 2026”), er opstået fordi der er flere foreninger, der har ‘hjemsted’ uden for gåafstand af Svenstrup Forsamlingshus, og så kunne det være smart at gæsterne kunne blive kørt rundt til de forskellige lokationer.

 

En rute kunne etableres ved at leje en af de såkaldte landsbybusser, skaffe chauffører og lave en rute- og tidsplan. Der er nogle udfordringer med dette af praktisk og økonomisk art.

 

Personligt vil jeg anbefale, at der ikke etableres en shuttle bus-rute i forbindelse med Liv i 2026.

 

Jeg mener ikke behovet er til stede. Sidste år var der ikke mange besøgende, og der vil ikke være markant flere i år, uanset at tidspunktet er flyttet, og arrangementet er placeret samme dag som Ringriderfesten.

 

Vi kan arbejde med / overveje en ordning, hvor vi måske kan køre nogle rundt i private biler. 

  • Er der et forsikrings problem? Det er der næppe. 
  • Der skal registreres kørte kilometer og antal passagerer fordelt på børn og voksne. (…uanset om der kan betales/kompenseres for kørslen eller ej, men af hensyn til fremtidige overvejelser. (Er der mange kørsler, kan en shuttlebus blive relevant en anden gang)). 
  • Bilerne skal være ryddelige og rene.
  • Andet?

 

Hans Erik Jacobsen

5/10/2025